Fakta om Digital Radio

Nu kan I åbne jeres egen landsdækkende radiokanal

At have sin egen landsdækkende radiokanal har tidligere været forbeholdt DR og de kommercielle radiostationer. Men med det nye digitale sendenet (DAB+) er der blevet plads til flere radiokanaler, som kan høres på helt almindelige digitale radiomodtagere over hele landet. Næsten 40% af alle danskere har adgang til en DAB+ modtager og I kan nu etablere jeres egen radiokanal, som alle i Danmark kan få adgang til.

Muligheden for at skabe jeres egen radiokanal gør, at I kan få et langt mere personligt og direkte talerør til nuværende og kommende kunder. En radiokanal er en effektiv måde at styrke det fællesskab som du allerede har omkring dit produkt eller din virksomhed. Radiomediet er effektivt til at opbygge kendskab og erfaringerne fra udlandet viser at der både er mulighed for at lave spændende brandekstension eller nye måder at formidle taktiske budskaber.

Vi har den viden der skal til for at sikre at din radiokanal bliver lyttet og kan tilbyde mulighed for kreative samarbejder, der kan forstærke dine traditionelle kampagner gennem involvering og aktivering af lytterne. Sammen med jer kan vi etablere og designe kanalen så den stemningsmæssigt og indholdsmæssigt passer præcis til jeres brand og den stemning og det humør, som du gerne vil formidle. Og efterfølgende kan vi følge op og sammen med jer og teste effekten af jeres radiokanal. 

Om radio

Radio er et let tilgængeligt underholdningsmedie og meget populært i Danmark. Radio i den gammeldags form, som det kan høres på en transistorradio, er let at betjene og kan bruges overalt. Du trykker på en knap og straks er der selskab og god musik at hente. For jer som virksomhed er det et ekstremt attraktivt annoncemedie og med de nye muligheder for at etablere jeres egen radiokanal, bliver det endnu mere effektivt. Hvor man tidligere var nødt til at lade sine annoncer pakke ind imellem andres, har I nu mulighed for at få jeres egen kommunikationskanal, hvor I er afsenderen. Den revolution som radiomediet undergår, minder om de muligheder der opstod for snart mange år siden, da man som virksomhed for første gang kunne få sit eget web-site. Her er der ikke andre, der forstyrrer den stemning som I gerne vil sætte. Ikke andre, som bringer forstyrrende budskaber.

Om radiolytning

Danskerne lytter i gennemsnit til radio i en time og 56 minutter dagligt. Og en stadig større andel foregår på DAB/DAB+ radioer.
På trods af konkurrence fra millioner af netradiostationer, streamingtjenester som Spotify og sociale medier, står radioen stadig stærkt, og meget indikerer, at lytterne er blevet mere omstillingsparate og gerne vælger nye kanaler. Det kommercielle radiomarked i Danmark er sundt og voksende som annoncemedie, og der er derfor et godt grundlag for at udvide markedet. Faktisk er annonceomsætningen på radio - som et af de få medier - vokset hvert år siden 2009. Med jeres egen radiokanal har I mulighed for at følge med i lytningen fra dag til dag. Stationen kan blive tilmeldt Kantar Gallup PPM-lyttertalsmålinger (Radiometer) og I vil dermed kunne lave TRP-estimaterne og løbende tracke effekten af jeres radiostation. 

7 gode grunde til hvorfor din virksomhed skal have sin egen radiokanal

1. Fordi jeres radiokanal vil være et personligt og direkte talerør til jeres nuværende og kommende kunder.

2. Fordi en radiokanal skaber synlighed, genkendelighed og fælleskab – og genkendelighed skaber salg.

3. Fordi jeres radiokanal vil være tilgængelig for lytterne døgnet rundt på alle ugens dage. Og ikke bare tre gange i timen som med normal radioreklame eller én gang ugentligt, som når I udsender en ugeavis.

4. Fordi I med en DAB radiokanal får eksklusivitet som én ud af kun få aktører. Der er i alt 18 landsdækkende digitale radiokanaler, frem for fx web-radiokanal, hvor man som aktør bliver én blandt de andre 20.000 web-radiokanaler.

5. Fordi radio bliver hørt og brugt – mere og mere.

6. Fordi lytterne vil være i selskab med jeres radiokanal uanset om de opholder sig i køkkenet, stuen, i bilen, på arbejdspladsen eller et helt andet sted.

7. Fordi I kan udtrykke mange flere nuancer end i en normal radioreklame, hvor gentagelserne ofte blot irriterer lytterne.

Kulturministeriet har iværksat en informationskampagne for at informere om digital radio og formatskiftet til DAB+. Læs mere her: www.digitalradio.dk. Hør mere om Digital Radio – kontakt sales@digitalradio.dk for nærmere dialog.